
Gratis rejseforedrag: Mexico i mayaernes fodspor
Kom med til et spændende og gratis rejseforedrag på Moesgaard, hvor du kan blive klogere på, hvad du kan opleve, når Viktors Farmor og Moesgaards sammen inviterer på en storslået rejse til Mexico.
Foredrag: Onsdag 13 januar 2027 kl. 19.00 – 20.00
Denne aften på Moesgaard bliver du klogere på de steder og oplevelser, der venter på rejsen. Du kommer blandt andet til at høre om de storslåede mayabyer, junglens templer og de magtfulde herskere, der lod sig fremstille som forbindelsesled mellem mennesker og guder.
Undervejs får du også indblik i den levende mayakultur, som møder de rejsende i landsbyer, på markeder og i mødet med mennesker, der stadig taler mayasprog og holder gamle traditioner i hævd.
Rejseforedraget er for dig, der overvejer at tage med på Moesgaards og Viktors Farmors rejse til Mexico, for dig der allerede har bestilt rejsen, eller for dig, der bare gerne vil inspireres af spændende historier fra et af verdens mest fascinerende kulturområder.
Aftenens oplægsholdere er:
Anders Stoustrup, destinations manager, Viktors Farmor: Anders har arbejdet i rejsebranchen i mere end 20 år og har rejst i store dele af verden. Mere end ni måneder af hans rejser er foregået i Latinamerika, og han har blandt andet besøgt Mexico to gange. Som uddannet etnograf og socialantropolog fra Aarhus Universitet har han både et indgående kendskab til regionen og en stor passion for at opleve verden tæt på. Anders fortæller på aftenen om rejsen i detaljer.
Anne Sofie Bay Østergaard, arkæolog og formidlingsinspektør på Moesgaard: I forbindelse med rejseforedraget fortæller Anne Sofie om mayaernes store fortællinger med udgangspunkt i Moesgaards nye særudstilling. Her deler hun sin arkæologiske viden og begejstring for mayaernes historie – fra de imponerende monumenter og herskere til de mere underfundige fortællinger, der gemmer sig mellem linjerne. Anne Sofie er desuden med på rejsen som repræsentant for Moesgaard i april.
Læs mere om selve rejsen HER.
Praktiske oplysninger
- Dato: Onsdag 13. januar
- Sted: Auditoriet, Moesgaard
- Tidspunkt: kl. 19.00 – 20.00
- Pris: Gratis
- Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.
