
Keramik og cava: skab dit eget maya-kunstværk
Skab dit eget kunstværk inspireret af fascinerende mønstre og symboler fra mayaernes verden – alt imens du nyder et glas cava.
Foredrag: Onsdag 12. maj, 2027 kl. 18.30 – 20.30
Med kyndig vejledning fra keramiker Anabel Najera-Lopez kan du denne aften lave dit helt eget mesterværk, når vi dekorerer kopper med kreative fortolkninger af mayaernes billedverden.
Samtidig vil Sofia Okholm, historiker og formidler ved Moesgaard, dele historier om mønstrenes betydning med fokus på, hvordan vi kan bringe dem til live i vores tid.
Med cava i glasset og keramikken foran dig, skaber vi en aften, hvor kreativitet og historie mødes i hyggelige omgivelser. Kom og vær med til en inspirerende og afslappet aften på Moesgaard.
Praktisk info: Anabel Najera-Lopez er fra Mexico og taler engelsk. Det indledende oplæg vil være på dansk. Der er begrænsede pladser til arrangementet. Du får en keramikkop til at male på, som efterfølgende bliver brændt. Koppen kan afhentes i Anabels keramikværksted i Aarhus inden for en kortere periode, som oplyses på dagen.
Praktiske oplysninger
- Dato: Onsdag 12. maj
- Mødested ved museets shop
- Tidspunkt: kl. 18.30 – 20.30
- Pris: 350 kr. voksne. Aldersgrænse: Fra 18 år og op.
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 300 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
- Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.
