Beskrivelse

Foredrag: Mayaernes verden – magt og mysterier

Træd ind i mayaernes storslåede verden, når Moesgaards eksperter åbner døren til en af verdenshistoriens mest fascinerende civilisationer.


Foredrag: Onsdag 3. februar kl. 19.00 – 20.15 
 
Denne aften kan publikum komme med på en rejse til Mesoamerika, hvor enorme byer, monumentale tempelpyramider og komplekse riger voksede frem på et fundament af majs.

Med udgangspunkt i Moesgaards nye særudstilling ”Maya – Riget under junglen” får du denne aften historien om mayaernes samfund, herskernes mange roller, blodofringer og den skrøbelige balance mellem politik, krig og religion.

På scenen kan du møde Mads Ravn, leder af Lokal Kulturarv og indholdsansvarlig på udstillingen, når han fortæller om mayaernes verden, rigets sammenbrud og den nyeste forskning, som fortsat afslører nye kapitler af historien under regnskovens tætte vegetation.

Du kan også møde Stine Maj Hansen, udstillingsarkitekt og projektleder, der fortæller om tankerne bag udstillingens scenografi og arbejdet med at omsætte en af verdenshistoriens største civilisationer til en sanselig museumsoplevelse.

 

Praktiske oplysninger    

  • Dato: Onsdag 3. februar 
  • Sted: Auditoriet, Moesgaard 
  • Tidspunkt: kl. 19.00 – 20.15 
  • Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år     
  • Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.     
  • Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.   

Foredrag: Mayaernes verden - myter, magt og mysterier

SKU
Foredrag: Mayaernes verden - myter, magt og mysterier