
Foredrag: Hverdagshistorier fra Grønland, Island og Færøerne
Oplev historien bag en ny spændende særudstilling på Moesgaard, når lektor i antropologi og kurator på udstillingen Christian Vium åbner døren til private familiearkiver og fortæller om livet i Nordatlanten.
Foredrag: Onsdag 20. januar, 2027 kl. 19.00 – 20.15
Hvilke historier gemmer sig i private filmoptagelser, breve og erindringer? Og hvad sker der med vores forståelse af historien, når vi ser den gennem de mennesker, der selv har levet den?
Med stor fortælleglæde og et omfattende billedmateriale tager Christian Vium os med ind i Moesgaards nye særudstilling ”Hverdagshistorier: Fortællinger fra Grønland, Island og Færøerne”.
Her åbner private familiearkiver døren til hverdagslivet i tre nordatlantiske samfund, og gennem fotografier, personlige beretninger og små og store erindringer kommer vi tæt på mennesker, steder og livsformer, der har forandret sig gennem generationer. For historien findes ikke kun i de store begivenheder og dramatiske samfundsforandringer. Den findes også i familiealbummet, i hverdagens rutiner, i mødet mellem generationer og i minderne om de steder, vi kommer fra.
Foredraget tager os med bag udstillingen og giver et indblik i det flerårige antropologiske feltarbejde og det tætte samarbejde med mennesker i Grønland, Island og Færøerne, som ligger til grund for udstillingen.
Udstillingen og foredraget er baseret på et forskningsprojekt af samme navn: www.everydayhistories.com
Praktiske oplysninger
- Dato: Onsdag 20. januar
- Sted: Auditoriet, Moesgaard
- Tidspunkt: kl. 19.00 – 20.15
- Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
- Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.
