
Frida Kahlo og det glemte Mexico
Tag med til en spændende aften på Moesgaard, hvor vi dykker ned i Mexicos rige kulturarv og undersøger, hvordan den ikoniske kunstner Frida Kahlo genfortolkede fortiden i sin kunst.
Foredrag: Onsdag 2. juni, 2027 kl. 19.00 – 20.15
Frida Kahlo (1907 – 1954) er i dag et globalt ikon, og hendes værker og karakteristiske ansigt lever videre i alt fra museer til populærkultur og mode. Men hendes kunst var samtidig dybt forankret i Mexicos historie og kultur.
Efter den mexicanske revolution blev Frida Kahlo en del af en bevægelse, der søgte tilbage til landets præcolumbianske rødder for at skabe en ny national identitet. Sammen med sin mand, Diego Rivera, lod hun sig inspirere af Mexicos oprindelige kulturer og deres symbolverden, herunder både mayaernes og aztekernes traditioner. Parret var desuden venner med den danske arkæolog Frans Blom, der var én af de første til at genopdage og udgrave mayaruiner i Mexico.
Aftenen indledes med et kort oplæg ved én af Moesgaards passionerede formidlere, som giver en introduktion til mayaernes kultur og verdensforståelse. Herefter tegner foredragsholder og kunstformidler Mathilde Teglgaard Nielsen et levende portræt af Frida Kahlo med fokus på hendes liv, tidens politiske strømninger og hendes stærke forbindelse til den ældre mexicanske kulturarv.
Praktiske oplysninger
- Dato: Onsdag 2. juni
- Sted: Auditoriet, Moesgaard
- Tidspunkt: kl. 19.00 – 20.15
- Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
- Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.
