
Foredrag: Frans Blom og det urolige blod
Den danske eventyrer, opdagelsesrejsende og mayaforsker Frans Blom levede et liv, der var lige så dramatisk som de ruiner, han opdagede og udforskede i Mexico. Hør den fascinerende historie om danskeren, der blev én af det 20. århundredes helt store formidlere af mayaernes verden.
Foredrag: Onsdag 10. marts, 2027 kl. 19.00 – 20.15
Glæd dig til en aften med fokus på eventyr og drømme om frihed, når Jesper Nielsen, lektor i Mesoamerikastudier, KU og fagekspert for Moesgaard samt Tore Leifer, cand.mag. og redaktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg udfolder historien om eventyreren og arkæologen Frans Blom. Med afsæt i deres fælles bog ”Det urolige blod” om Frans Blom tegner de et levende portræt af manden bag myten, der i 1919 som 25-årig rejste til Mexico uden returbillet.
Publikum kommer helt tæt på Frans Bloms store ekspeditioner i Mexico og Guatemala, hans møder med den gamle mayaverden og hans liv mellem Danmark og Mexico. Samtidig sættes hans virke ind i en større fortælling om videnskab, eventyr og den fascination af mayaerne, som stadig lever i dag.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitets Århundredets Festival, som i år har temaet frihed.
Praktiske oplysninger
- Dato: Onsdag 10. marts
- Sted: Auditoriet, Moesgaard
- Tidspunkt: kl. 19.00 – 20.15
- Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
- Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.
