Vintersolhvervsvandring
Fejr Vintersolhverv med en Hyggelig Vandretur
Tilbring årets korteste dag med en stemningsfuld vandring og oplev magien ved vintersolhverv. Solhverv stammer fra oldnordisk og betyder ‘solvending’. Vintersolhverv på den nordlige halvkugle er det tidspunkt, hvor Jordens nordakse hælder mest muligt væk fra Solen, hvilket resulterer i årets korteste dag og mindst muligt dagslys. Efter denne dag begynder vi at gå mod lysere tider igen.
Årstidernes skiften har altid haft stor betydning for bondesamfundet, da skiftet mellem lys og mørke, varme og kulde, og dagslængdens variation har stor indflydelse på dyrehold og afgrøder. Fejringen af vintersolhvervet, hvor vi bevæger os mod lysere tider, er en gammel og betydningsfuld tradition.
I dagens sidste dagslys vandrer vi fra museet gennem parken til Skovmøllen og Enemærket Skov.
Praktiske oplysninger
- Mødested: Moesgaard Museums hovedindgang, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg
- Tidspunkt: 21. December 2024 Kl. 15.00-17.00
- Turen varer 2 timer og strækker sig over ca. 3,5 kilometer
- Pris: 100 kr. voksne, 50 kr. for børn og unge under 18 år
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 50 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
- Vær opmærksom på at grundet det kuperede terræn er turen ikke egnet for gangbesværede og klapvogne.
- Medbring gerne varmt tøj, praktisk fodtøj samt siddeunderlag.