
Samtale: Kraniekult, ofringer, magiske ritualer
Tag med til en spændende aften om kelternes helt særlige og brutale forhold til tro, hvor kraniet var centrum for livskraften og spillede en afgørende rolle i ritualer, ofringer og mystisk kultisk praksis.
Samtale: Onsdag 25. februar kl. 19 – 20.15.
Arkæolog Sidsel Wåhlin fra Vesthimmerlands Museum har forsket i menneskeofringer og jernalderens ritualer. Med den keltiske kraniekult som udgangspunkt belyser hun hovedets symbolske betydning og forklarer, hvordan kranier blev hellige redskaber i mødet med det guddommelige.
Samtalen trækker også tråde til Danmark. Sidsel Wåhlin har ledet udgravninger i Vendsyssel, hvor fund af kranier og rituelle spor vidner om lignende kultisk praksis i Norden.
Samtalen modereres af Lene Grønborg Poulsen, kulturjournalist og programkoordinator på Moesgaard.
Praktiske oplysninger
-
Dato: Onsdag 25. februar.
-
Sted: Auditoriet, Moesgaard
-
Tidspunkt: kl. 19 – 20:15
-
Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år
-
Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
-
Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bord her.