
Naturvandring: Fortællinger fra gravhøjen
Glæd dig til en hyggelig og spændende dag ved Jelshøj - en stormandshøj fra bronzealderen. Her skal vi efter en smuk gåtur nyde kage, egen medbragt kaffe og fortællinger i det fri.
Naturvandring: søndag 19. april, kl. 14-15.30
Museets dygtige naturvejleder inviterer denne dag på vandring, fortællinger og god stemning ved den fredede gravhøj, Jelshøj, som samtidig er det højeste punkt i Aarhus Kommune.
Undervejs på gåturen får du fortællingerne om højfolket fra bronzealderen, mens du bliver klogere på, hvem der blev begravet i højene, og hvilke fornemme gaver de fik med.
Vi slutter turen af med egen medbragt kaffe, kage og den storslåede udsigt fra højens top. OBS: Medbring egen kaffe – vi sørger for kagen. Turen er en del af fejringen af den nationale Fortidsmindedag.
Prakiske oplysninger
-
Dato: søndag 19. april 2026
-
Mødested: Vi mødes på parkeringspladsen ved Jelshøj - overfor Jelshøjvej 45, 8270 Højbjerg. Her er der dog plads til relativt få biler. Det er også muligt at benytte den mindre p-plads ved Jelshøjvej 38A, hvorfra der er ca. 500 m. til mødestedet. OBS: Kom i god tid og gerne 10 minutter inden afgang.
-
Tidspunkt: 14.00-15.30
-
Pris: 180 kr.
-
Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 130 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
-
Turen er på ca. 1,5 kilometer
-
Medbring gerne praktisk fodtøj, siddeunderlag og egen kaffe. Vi sørger for kagen.
-
Bemærk: Grundet det kuperede terræn er turen ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne
