Beskrivelse

Oplev forvandlingen fra menneske til mumie på en guidet tur med ”live”-mumificering.

Vi følger de ældgamle balsameringsmanualer og nyeste forskning, når vi i vores mumificeringsværksted gennemgår en mumificering fra start til slut. Alt, fra det første trin, hvor vi fjerner hjernen og organerne til det syttende og sidste, hvor den indpakkede mumie får sin ansigtsmaske på.

Når mumien er klar, besøger vi gravkammeret i udstillingen for at se mumiens hvilested og det luksuriøse efterliv, som egypterne var besatte af at opnå. Undervejs vil du også høre den gribende fortælling om de egyptiske guder, og hvordan Osiris opnåede udødelighed som efterlivets gud.

Praktiske oplysninger

  • Turen består af en guidet tur i særudstillingen samt et besøg i det særlige balsameringsværksted i et lokale ved siden af udstillingen.
  • Mødestedet er foran særudstillingen i foyeren.
  • Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år 
  • Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.
  • Husk at billetten til den guidede tur ikke inkluderer entré. 

 

Guidet tur: Fra menneske til mumie

SKU
Guidet tur: Fra menneske til mumie