Beskrivelse

Fortidsmindedag 2024 – Borum Eshøj 

Kom med børn med på quiztur til Borum Eshøj .

Fortidsmindedag - 21. April 2024 kl. 10.00 - 12.00

Moesgaard Museum inviterer på en hyggelig dag for børn, forældre, bedsteforældre og interesserede ved Borum Eshøj – en stormandshøj fra bronzealderen.  

Udflugten er en del af den nationale Fortidsmindedag, som finder sted søndag d. 21/4 2024. 

 

Måske kender du de berømte egekistegrave fra Borum Eshøj? Kisterne med de velbevarede fund er udstillet på Moesgaard Museum. Publikum får nu en særlig mulighed for at høre om fundet på selve fundstedet. 

Moesgaard Museum arrangerer en tur til den fredede gravhøj. Kisterne indeholdt ligene af en kvinde og to mænd fra ældre bronzealder. De velbevarede personer, tekstiler og gravgaver giver et unikt indblik i bronzealdersamfundet. 

Turen er en del af fejringen af den nationale Fortidsmindedag. Fortidsmindedagens formål er at gøre opmærksom på vores mange spændende og seværdige fredede fortidsminder i land og by.  

Undervejs vil turlederne og arkæologer, Marlene Sørensen og Lise Frost, fortælle om kæmpehøjen Borum Eshøj, om den omkringliggende gravplads samt om bronzealderens landskab.  

 

Alle er velkomne på denne spændende tur, dog primært rettet mod børn i alder fra 8 – 12 år.  

Der vil være kakao, kaffe, te og boller i det rekonstruerede bronzealderhus samt mulighed for at vinde konkurrencen ”Årets Borum Eshøj quiz”. 

Praktiske oplysninger 

  • Dato: søndag, 21.april 2024 
  • Mødested: P-pladsen ved Borum Eshøj huset
  • Tidspunkt: Kl. 10.00 – 12.00 
  • Pris: 150 kr. for voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år 
  • Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr.Log ind for at købe billetter med rabat. 

Fortidsmindedag 2024 - Borum Eshøj

SKU
Fortidsmindedag 2024 - Borum Eshøj