Beskrivelse

Krigerne: romerske legionærer og germanske krigsherrer og skjoldmøer 

FOREDRAG – onsdag d. 8. maj kl. 19.00-20.15

Var der romere i Danmark? I tiden omkring Kristi fødsel ser ‟danske” stammer Romerriget trænge helt op til deres område. Det fører til en voldsom oprustning, men også en stor rigdom i de lokale jernaldersamfund. Aftenens foredrag handler om romerske legionærer, om germanere i romersk tjeneste, om kvinder og børn i romerske og skandinaviske hære og ikke mindst om resultater fra et nyt forskningsprojekt ”Under pres” om krig og diplomati i jernalderen.  

Oplægsholder, Xenia Pauli Jensen, er forhistorisk arkæolog, ph.d. og seniorforsker på Moesgaard Museum. Hendes speciale er krig og konflikt i jernalderen og kontakter til Romerriget og den keltiske verden. Hun er fagligt ansvarlig for den permanente udstilling om våbenofferet fra Illerup Ådal og leder forskningsprojektet ”Under pres – krig, diplomati og magtarkitektur omkring Kristi fødsel”. 

Praktiske oplysninger  

  • Dato: onsdag, d. 08. maj 2024 
  • Sted: Auditoriet, Moesgaard Museum 
  • Tidspunkt: Kl. 19.00 – 20.15 
  • Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år 
  • Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat. 

 

Foredrag: Xenia Pauli Jensen

SKU
Foredrag: Xenia Pauli Jensen