Beskrivelse

Foredrag: Menneskets udvikling - en lang historie, kort fortalt

Hvad vil det sige at være menneske? Og hvordan har vi udviklet os gennem de sidste syv millioner år? Tag med til en tankevækkende aften, hvor Moesgaards videnschef og souschef, Trine Kellberg Nielsen, folder den fascinerende fortælling om vores fælles oprindelse ud.
 
Foredrag: Onsdag 12. august kl. 19 – 20.15 
 
Historien om menneskets udvikling er alt andet end enkel. Denne aften tegner Trine Kellberg Nielsen de store linjer og de vigtige detaljer: fra de første oprejste skridt og de tidligste redskaber til beherskelsen af ilden, vandringerne ud i verden og møderne mellem flere menneskearter i en mangfoldig fortid.

Rejsen ender hos vores nærmeste uddøde slægtninge, neandertalerne. Efter deres forsvinden er der – for første gang i historien – kun én menneskeart tilbage på Jorden: os, Homo sapiens. Men selvom vi står alene, bærer vi stadig hele vores dybe forhistorie med os.

Trine Kellberg Nielsen er en levende og engageret formidler. Hun stod bag museets populære særudstilling “Neandertaler – I mammutjægernes verden” i 2020 og er desuden bidragyder til museets aktuelle udstilling “Menneske – En filmudstilling om det vi har fælles".


Praktiske oplysninger    

  • Dato: Onsdag 12. august
  • Sted: Auditoriet, Moesgaard 
  • Tidspunkt: kl. 19 – 20.15 
  • Pris:150kr.voksne,100kr. for unge under 18år     
  • Pris for Klub Moesgaard medlemmer:100kr.Log indfor at købe billetter med rabat.     
  • Det vil være muligt at nyde en lækker buffet i museets café inden arrangementet. Læs mere og bestil bordher.   

Foredrag: Menneskets udvikling – en lang historie, kort fortalt

SKU
Foredrag: Menneskets udvikling – en lang historie, kort fortalt