Hvorfor sætter vi stadig lys i vinduerne?
I anledning af 80-året for 2. Verdenskrigs afslutning inviterer vi til en dybdegående samtale med forfatter og forsker Kasper Green Munk, der står bag bogen Rejse til krigens steder.
Vi udforsker nogle af de mest betydningsfulde og tragiske steder fra 2. Verdenskrig, som Kasper Green Munk har besøgt og beskrevet. Samtidig stiller vi skarpt på, hvordan disse steder fortsat former vores opfattelse af emner som demokrati, frihed, køn, kamp og maskulinitet.
Arrangementet knytter sig tematisk til Moesgaard Museums aktuelle særudstilling Kriger, og indholdsansvarlig Anders Emil Rasmussen vil indlede aftenen med en kort introduktion. Aftenen modereres af kulturjournalist og programkoordinator på Moesgaard Museum Lene Grønborg Poulsen.
Samtale: Onsdag 7. maj kl. 19 – 20.15.
Praktiske oplysninger
- Dato: onsdag 7. maj
- Sted: Auditoriet, Moesgaard Museum
- Tidspunkt: Kl. 19.00 – 20.15
- Pris: 150 kr. voksne, 100 kr. for unge under 18 år
- Pris for Klub Moesgaard medlemmer: 100 kr. Log ind for at købe billetter med rabat.