menu

Tag med Moesgaard Museum til Cypern

I samarbejde med Cultours arrangerer Moesgaard Museum i efteråret og igen til foråret en grupperejse til Cypern, hvor museets medrejsende eksperter, overinspektør Lars Krants og inspektør Lise Frost, vil sætte fokus på øens forhistoriske tid. Med al deres faglige viden som ballast, vil de guide rejsedeltagerne med gennem Cyperns overflødighedshorn af fortidsminder.

Rejserne til Cypern foregår henholdsvis 21. - 27. oktober 2017 og 17. - 23. marts 2018. https://www.cultours.dk/rejser/kulturrejser/cypern/rejsebeskrivelse/

Onsdag den 4. oktober 2017 kl. 18.30 har museet i samarbejde med Cultours arrangeret en aften, hvor Lars Krants og Lise Frost vil fortælle om Cyperns spændende fortid. Efterfølgende vil der være et oplæg om rejsen til Cypern fra direktør Torsten Granov, CulTours, og der serveres et glas vin i foyeren, mens der er mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementet er åbent for alle.

Der er inden arrangementet mulighed for at nyde en cypriotisk inspireret onsdagsbuffet i museumscaféen fra kl. 17.30.

Dato: Onsdag d. 4. oktober

Tidspunkt: kl. 18.30

Sted: Auditoriet på Moesgaard Museum

Vi beklager, men arrangementet er udsolgt.